Med dette sommerhus i Sandersvig - finder i en hyggelig og afslappende ramme til jeres næste ferie. Huset ligger højt placeret i området, hvilket giver en skøn udsigt til vandet fra både køkken-alrummet og terrassen. Indretningen er funktionel og indbydende med 2 soveværelser ét med dobbeltseng og ét med køjesenge, hvilket gør sommerhuset oplagt til både par og den lille familie.
Udelivet er noget helt særligt, da terrasserne giver mulig for at nyde både morgen- og aftensol. En af de helt unikke oplevelser ved huset er vildmarkskaret. Hvor I selv fylder vand i og dernæst tænder op i det separate brandkammer. Efter et par timers opvarmning kan I læne jer tilbage i det varme vand og nyde udsigten til stjernehimlen på en klar aften måske med et glas bobler i hånden. Med den korte afstand til stranden er det oplagt at huske at pakke både badetøj og solcremen, så I kan få det fulde udbytte af de lune feriedage ved stranden.
I området finder I også flere oplagte udflugtsmål. Sillerup Mølle er en charmerende og historisk mølle der er omgivet af smuk natur, møllen giver samtidig et godt indblik i egnens historie. En tur til Aarø byder på ro, vinmarker og hyggelige gårdbutikker, mens Christiansfeld imponerer med sin velbevarede arkitektur og status som UNESCO verdensarv, kendt for sine honningkager og særlige byplan.
Langs kysten ligger Hejlsminde, et stemningsfuldt ferieområde med havn, strand og gode muligheder for en afslappende dag ved vandet. Ønsker I lidt mere liv, byder både Haderslev og Kolding på gode shoppingmuligheder, cafeer og et rigt kulturliv med flere museer, historiske seværdigheder og spændende arrangementer året rundt.
Naturen omkring Sandersvig er præget af bløde bakker, skovområder og en rolig kystlinje, der indbyder til gåture, cykelture og afslapning i det fri. Derudover er der kun kort afstand til det tropiske badeland på campingpladsen i Sandersvig, hvor både børn og voksne kan nyde vandaktiviteter uanset vejret.
Priser og ledige perioder »