En ferielejlighed i en rækkebebyggelse med en fantastisk udsigt ud over vandet, både fra terrassen, som ligger ganske ugenert, og fra lejligheden.
I 2023 blev lejligheden gennemgående renoveret med bl.a. ny køkkenafdeling ved endevæggen i stuen, således der er god plads i selve stuen samt ny og flot gulvbelægning.
Det store panoramavinduesparti giver et fint lysindfald og sammen med det lyse interiør og den gode møblering er der skabt en god atmosfære. Der findes behagelige senge og et velfungerende, lyst badeværelse.
Lejligheden ligger i gåafstand fra Allinge og der er gode muligheder for at besøge de mange attraktioner, som ligger i nærheden. I området veksler vældige klippepartier med små sandstrande og den store rundklippe Hammerknuden og Opalsøen er helt særlige naturoplevelser. Hammershus og Helleristningerne ved Madsebakke giver en fornemmelse af stenhuggernes arbejde i en anden og mere simpel tid og kan nås på cykel igennem et kuperet område.
Priser og ledige perioder »