Dejligt sommerhus i træ, bygget i 2007, beliggende på en naturgrund i et roligt sommerhusområde, 700 m fra en fantastisk sandbadestrand og sandklitter. Til huset hører flere åbne terrasser og en delvist overdækket terrasse med havemøbler. Indvendig er der trægulve, -lofter og -vægge. Dejligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Gæstetoilet til rådighed. Det velfungerende åbne køkken er bl.a. udstyret med fryser, komfur med keramiske kogeplader, varmluftovn, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Dejlig lys, velmøbleret og rummelig opholdsstue med flotte vinduespartier. Opholdsstuen er bl.a. indrettet med brændeovn, TV ingen TV-kanaler kun streaming, DVD-afspiller, radio og CD-afspiller. Der er desuden installeret gratis, trådløs internetforbindelse. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen. Husets sovepladser fordeler sig på 1 soveværelse med dobbeltseng, 1 værelse med køjeseng til børn og 1 værelse med dobbelt sovesofa. Vaskemaskine i bryggers. Et virkelig dejligt sommerhus, der er beliggende i gåafstand til Gudmindrup Strand - en dejlig sandbadestrand med lave klitter. Stranden er børnevenlig, da vandet kun langsomt bliver dybt. Stranden har Blåt Flag, handicaprampe direkte til vandet samt livredder i skoleferien. Gå ikke glip af den smukke solnedgang over vandet. Tæt på sommerhuset ligger Nykøbing Sjælland, der byder på et utal af forretninger, gågader, spisesteder samt aktivitetsmuligheder for hele familien. Området byder på flere golfbaner, bl.a. Højby Golfbane, Odsherred Golfklub og Mensalgård Pay Play-bane med 9 huller. For lystfiskere er der også mange fiskemuligheder langs kysten. Glem ikke at besøge Sommerland Sjælland, som byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien. Bemærk: Udlejes kun til ferieophold. Nabo til 90-2522.
Priser og ledige perioder »