Dette hyggelige sommerhus er beliggende ved Gudmindrup Strand ved Sejerø Bugt. Et populært sommerhusområde med langstrakte og børnevenlige sandstrande og med skønne omgivelser som for eksempel det fredede naturområde Korevlerne, som naturelskere vil sætte stor pris på.
Sommerhuset er lyst, sommerligt og charmerende. Stuen med spiseplads og det hyggelige terrasseområde er de naturlige samlingssteder for hygge og samvær. Køkkenet grænser direkte op til stuen. Der er 2 soveværelser i selve sommerhuset som begge er med dobbeltsenge og et 1 i annekset også med dobbeltseng. Badeværelset er med bruser uden bruseniche. Der er vaskemaskine.
I den store have er der rig mulighed for leg med børnene og der er sandkasse, legehus, gynge og rutsjebane.
Huset opvarmet energivenligt med luft-til-luft varmepumpe og der er desuden brændeovn. Annekset opvarmes med el-radiator.
Der er 1600 meter til den flotte og børnevenlige sandstrand ved Sejerø Bugt som hører til blandt Danmarks allerbedste badestrande. På vejen dertil passeres det fantastiske naturområde Korevlerne og før klitterne ligger strandcafeen Haveje. 700 meter fra huset er et skovområde med mulighed for at gå og løbe ture. I området er der masser af sommerliv med mulighed for at købe is og handle ind og der er flere spisesteder. Der er kun 3000 meter til det nærliggende supermarked. Der er flere golfbaner indenfor en radius på 10 kilometer.
Udover de gode badestrande byder området på en flot natur og byer med hyggelige havnemiljøer. For eksempel Rørvig, Nykøbing Sjælland, Havnsø eller Havnebyen på Sjællands Odde. Her er der mulighed for at spise, få en is eller fiske krabber med børnene. Med børn er det også oplagt at besøge forlystelsesparken Sommerland Sjælland. I køreafstand ligger også Anneberg Kulturpark med et hav af forskellige kulturelle tilbud. Fra huset er der kun 1 time og 15 minutters kørsel til København med mulighed for at opleve hovedstadens mange seværdigheder og attraktioner.
Priser og ledige perioder »