Dette sommerligt og flot indrettede sommerhus er roligt beliggende for enden af en blind vej i det meget populære sommerhusområde Hønsinge Lyng ved Sejerø Bugt. Her er flotte og meget børnevenlige sandstrande, og naturelskere vil sætte pris på det nærliggende og fredede naturområde Korevlerne.
Centralt i huset er det lyse og hyggelige køkkenalrum i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er udgang til det skønne terrasseområde, hvor en del er overdækket med god mulighed for at finde skygge og læ.
Der er 2 soveværelser med dobbeltsenge i selve huset. Desuden er der 2 hemse som er bedst egnede til børn og unge mennesker. På den ene hems er en seng med målene 120x200 cm. og på den anden er der 2 madrasser. I annekset er en sovesofa med målene 130x200 cm.
Huset opvarmes energivenligt med luft-til-luft varmepumpe og til de hyggelige timer er der brændeovn. I annekset er der elradiator.
Området byder på en fantastisk natur som for eksempel det fredede naturområde Korevlerne. I de nærliggende skovområder er der rig mulighed for at gå og løbe ture. I området er der masser af sommerliv med mulighed for at købe is og handle ind, og der er flere spisesteder. Der er kun 325 meter til det nærliggende supermarked. Der er flere golfbaner indenfor en radius på 10 kilometer.
Udover de gode badestrande byder området på en flot natur og byer med hyggelige havnemiljøer. For eksempel Rørvig, Nykøbing Sjælland, Havnsø eller Havnebyen på Sjællands Odde. Her er der mulighed for at spise, få en is eller fiske krabber med børnene. Med børn er det også oplagt at besøge forlystelsesparken Sommerland Sjælland. I køreafstand ligger også Anneberg Kulturpark med et hav af forskellige kulturelle tilbud. Fra huset er der kun 1 time og 15 minutters kørsel til København med mulighed for at opleve hovedstadens mange seværdigheder og attraktioner.
Priser og ledige perioder »