Dette flot renoverede og rummelige sommerhus er beliggende ved Sejerø Bugt i et roligt og populært sommerhusområde med en fantastisk flot og børnevenlig sandstrand samt Korevlerne og skov lige i nærheden.
På grund af de 2 gode annekser er huset meget velegnet til den store familie, hvor hver kan have sit eget sted og hvor der er god mulighed for at samles i det dejlige køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen. Det er også muligt at tilbringe skønne timer sammen på det store og hyggelige terrasseområde.
I selve huset er der 3 soveværelser. I de 2 af soveværelserne er der dobbeltsenge. I det 3. soveværelse er der en køjeseng med i alt 3 sovepladser der er en udtræksseng i bunden. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
I det største af de 2 annekser er der et soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt en hyggelig stue og et tekøkken. I det andet anneks er der en dobbeltseng.
Der er vaskemaskine og tørretumbler til rådighed.
Selve huset opvarmes energivenligt med luft-til-luft varmepumpe og der er desuden brændeovn. De 2 annekser opvarmes med elradiatorer.
Der er lademulighed for elbiler.
Priser og ledige perioder »