Ved Grønninghoved finder I dette hus med spabad og sauna, der kan danne en dejlig ramme om jeres kommende ferie. Fra såvel stuen som terrasse har I udsigt til Lillebælt. Sommerhuset er 70 m2 og har tre separate soveværelser og fremtræder overalt lyst med sine store vinduespartier. Udelivet kan leves på de nye terrasser hele dagen lang, da der både er terrasse mod øst og vest. Hele 20 m2 er overdækkede, så I kan finde ly og læ og drikke en kop i skygge for solen. For de mindste er der gynge. Og med den korte afstand til stranden kan I hurtigt kaste jer i bølgen blå. Stranden i Grønninghoved er meget børnevenlig og indbyder endvidere til lange gåture langs vandet. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »