På spidsen af Mols - i absolut første række - findes dette dejlige sommerhus bygget i 2010 med den skønneste udsigt.
Det arkitektegnede sommerhus, som er udført i kvalitetsmaterialer, er indrettet med 3 gode værelser og to badeværelser - foruden en stor hems, der er let tilgængelig for både store og små. På den måde bor hele familien behageligt i første række til den skønne strand ved Skødshoved.
Skødshoved er spidsen af Mols og det vestligste punkt. Her findes Mols ældste sommerhusområde, hvorfor der også emmer af historie og sjæl. Miljøet er stille og afslappet og indbyder til en behagelig ferie langt væk fra hverdagens stress og jag.
Priser og ledige perioder »