Velkommen til Skødshoved og dette nyistandsatte sommerhus med fantastisk udsigt over Århus-bugten med Århus i baggrunden.
Huset er indrettet i to plan, med i alt fire gode soveværelser og to badeværelser. Huset har et fantastisk køkken-alrum i stueplan og en god stue på 1. sal, hvor filmen i fjernsynet skal være ekstra god, hvis man ikke skal drages af den skønne udsigt i stedet.
Udenfor findes en stor og dejlig træterrasse med flere gode hyggekroge, på flere sider af huset. På husets bagside findes en skøn overdækket terrasse og et stort udendørs spabad, hvor man kan sidde og slappe af alt imens man nyder den fantastiske udsigt mod vandet.
Skødshoved er en hyggelig lille ferieby med en charmerende lystbådehavn og et tidligere badehotel, hvorfra der nu drives en restaurant i sommerhalvåret. I Skødshoved ligger også Stenbækhus, som er kendt for sine lokale råvarer og mad ud af huset. Her er der også indrettet et lille ishus og der er mulighed for at man kan købe morgenbrød.
Priser og ledige perioder »