I naturskønne og fredelige omgivelser på nordkysten af Djursland - ca. 325 meter fra havet og den dejlige badestrand - ligger dette skønne og velindrettede sommerhus. Huset er et oplagt valg til f.eks. én familie med 2-3 børn eller muligvis to mindre familier, som ønsker at holde en fælles ferie i disse dejlige omgivelser.
Sommerhuset er rummeligt og fremstår i fin stand, og løbende renoveret. I den ældre del af sommerhuset findes soveværelserne og badeværelset, og i den renoverede del findes et stort køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen - her er virkelig tale om et skønt leverum. Havet kan ses både inde fra huset og fra grunden og ikke mindst fra den store og dejlige terrasse. I den forbindelse kommer den gode beliggenhed virkelig til sin ret, da man også fornemmer nærheden til havet.
Der findes skønne terrassearealer på flere sider af huset, som inviterer til mange timer i det fri - her er der altid mulighed for at finde en lækrog og nyde de dejlige omgivelser. Her findes tilmed et skønt vildmarksbad med plads til hele familien, hvorfra den skønne udsigt over havet også kan nydes.
Dette skønne sted vil kunne danne rammerne om en dejlig ferieoplevelse i dette herlige ferieområde på Djursland. Ønsker man et afbræk fra disse rolige omgivelser, ligger feriebyen Fjellerup blot ca. 4 kilometer væk. Her findes gode indkøbsmuligheder, ishuse og caféer m.m. ligesom det også er muligt at sidde helt ugenert og nyde stilheden.
Priser og ledige perioder »