Omgivet af flot natur ved Vitsø og Søbygård og med under to kilometer til Søby færgehavn hvor færgerne går til og fra både Als og Fyn finder I dette sommerhus. Hovedhuset indeholder entre med klinkegulv, trappe til 1. sal, alkove med dobbeltseng og adgang til badeværelse fra 2019 med bruseniche og gulvvarme. Fra entren kommer I til spisestuen i den lavloftede afdeling med plads til langbord, og herfra er der åbent til opholdsstue, hvor der så er to etagers loftshøjde helt til kip. Bagerst i huset finder I en helt gennemført biograf. Ved spiseafdelingen er der adgang til stort køkken med god spiseplads, klinkegulv og halvdør ud til bagterrassen, hvor I kan nyde morgenkaffen i solen. På 1. sal er der stort soveværelse og endnu en stue med to kviste med åben forbindelse med opholdsstuen i stueetagen. Vil I have stillet jeres konkurrencelyst, så finder I en gennemført 9-hullers minigolfbane i stalden. Udlejes ikke til ungdomsgrupperne.
Priser og ledige perioder »