Velbeliggende ældre feriehus på en naturgrund, der er let bevokset, så man kan nyde terrasserne i fred og ro. Området er børnevenligt med fælles legeplads og god sandstrand.
Ejer har sat sit præg på sommerhusets indre med mange sjove og lidt finurlige rariteter på hylderne. Blandet møblering. Der er et nyere køkken og renoveret badeværelse. Spændende udestue, der delvis er gravet ned i grunden, så man kigger ud i naturen i et særligt perspektiv.
Sommerhuset ligger nær røgeri og bagerudsalg, og i Pedersker tilbyder Brugsen de dagligvarer, som man har brug for, når man er på ferie.
Priser og ledige perioder »