Lyst og moderne sommerhus på stor naturgrund i dejligt naturområde ved Knud Strand. Huset er lyst indrettet med kombineret køkken og stue med komfortable møbler i stuen. Tv med danske programmer og Chromecast til streaming er tilgængelig. Der er energivenlig luft/luft varmepumpe i stuen. I soveværelserne er der elektriske radiatorer. Køkkenet er veludstyret med keramisk komfur induktion, separat ovn med grill, mikrobølgeovn, køle/frys og opvaskemaskine. Huset har tre rummelige soveværelser. Det store badeværelse har toilet, håndvask, bruseniche, behagelig gulvvarme samt spabad. Det er ren afslapning at blive gennemvarmet og masseret i spabadets varme vand efter lang travetur i områdets flotte natur. Fra den store stue er der direkte udgang til terrassen, hvoraf en del er overdækket. Området er særdeles egnet for børnefamilie og gæster, der ønsker en ferie i ro og fred. Der er en god badestrand og gode fiskemuligheder ved Knud Strand. Limfjordsområdet er kendt som et godt sted at surfe. Inden for ca. en halv times kørsel finder I Jesperhus Blomsterpark med de mange tusinde blomster og mange forskellige dyr. Inden for kort afstand finder I Hjerl Hede og Mønsted Kalkgruber. Nærmeste større by er Skive og i den nærliggende Struer kan i besøge B amp O museet. Af lidt større byer i området skal nævnes byerne Holstebro og Viborg. Udlejes ikke til ungdoms- og håndværkergrupper.Et refunderbart depositum kan blive opkrævet tættere på din ankomstdato. Sikkerhedsdepositummet sikrer et problemfrit ophold og dækker eventuelle ekstra tjenester eller forbrugsomkostninger.Depositummet dækker forbrug af forsyninger under dit ophold samt eventuelle ekstra ydelser, der måtte benyttes.Det endelige beløb vil blive justeret baseret på faktiske måleraflæsninger og brug af ekstra ydelser. Eventuel resterende saldo vil blive refunderet inden for 21 dage efter udtjekning.Depositummet fungerer blot som en forudbetaling for omkostninger, som du under alle omstændigheder ville skulle betale, og sikrer en gnidningsfri oplevelse både under og efter opholdet.
Priser og ledige perioder »