Drømmer du om en ferie i luksuriøse rammer med swimmingpool, udendørs spa og aktivitetsrum samtidig med at du er tæt på naturen og kun 375 meter fra en dejlig sandstrand? Dette rummelige og eksklusive sommerhus på hele 230 m ved Stillinge Strand har plads til op til 10 personer og danner den perfekte ramme om ferie for både familie og venner.
I huset finder du en indendørs swimmingpool med tilhørende børnepool, hvor både børn og voksne kan nyde mange timers bad og leg uanset vejret udenfor. Efter en aktiv dag kan du slappe af i den udendørs spa og nyde roen samt den friske luft.
Sommerhuset byder på flere aktiviteter, der er ideelt til både børn, teenagere og voksne. I kan hygge jer og dyste i en række underholdende spil som billard, pool, bordtennis, bordfodbold og dart.
Fra sommerhuset er der en smuk udsigt over åbne marker, og samtidig ligger den børnevenlige sandstrand kun 375 meter væk.
Det store køkkenalrum i åben forbindelse med stuen er perfekt til samvær og hygge, og herfra er der udgang til den rummelige udestue samt den enorme terrasse, hvor solen kan nydes hele dagen. Udestuen er ideel til aftener og køligere dage, mens den overdækkede del af terrassen giver mulighed for skygge på varme sommerdage.
Den store have byder på masser af plads til leg med børnene, der er diverse familie- og havespil til sjov og hygge, og kun 425 meter fra huset finder du også en god legeplads.
Huset har 4 soveværelser - 2 med dobbeltseng, 1 med dobbeltseng og køjeseng, der tilsammen giver plads til 4 personer, samt 1 med 2 enkeltsenge. Der er to badeværelser med bruseniche og gulvvarme, samt vaskemaskine og tørretumbler.
Luksus og komfort går hånd i hånd her hele huset opvarmes med gulvvarme via en energivenlig luft-til-vand varmepumpe, og der er desuden en træpille-ovn til rådighed. For el-bilejere er der også mulighed for opladning direkte ved huset.
Huset er beliggende ved Stillinge Strand, som er et populært sommerhusområde med en fantastisk flot og børnevenlig sandstrand. Stranden hører til blandt de allerbedste langs Storebæltskysten og tiltrækker om sommeren mange mennesker. Her er sæsonåbne ishuse og spisesteder samt en helårsåben købmand. Der er kort afstand til Slagelse by med masser af cafeer, restauranter og muligheder for shopping og indkøb.
Tag også på udflugt til Mullerup, hyggelige Reersø eller til det naturskønne område på Røsnæs ved Kalundborg. Det er også oplagt at besøge Vikingeborgen Trelleborg, Birkegårdens Haver, den udfordrende Go High bane på Kragerup Gods eller forlystelsesparken BonBon-Land.
Fra huset er det også nemt og hurtigt at komme til København og besøge hovedstadens mange seværdigheder og attraktioner. I området er desuden gode fiskemuligheder omkring blandt andet Reersø, Asnæs og Røsnæs.
Priser og ledige perioder »