Et yderst hyggeligt sommerhus lige ud til den skønne strand
Huset ligger højt og der er fra køkkenet, stuen og terrassen foran huset en virkeligt flot udsigt ud over stranden og vandet. Der findes desuden en terrasse helt nede ved strandkanten, så man nærmest føler, at man sidder på stranden. Der er også en terrasse bagved huset, hvor der er læ på dage med kraftig pålandsvind.
Husets soverum og badeværelse ligger i nederste etage, hvorfra der er adgang udefra. Der er også en lem i gulvet i hjørnet af stuen, hvorfra en trappe fører ned til værelsesafdelingen. Denne trappe er dog ikke for gangbesværede og der er ikke så meget plads.
Bemærk, at to af sovepladserne befinder sig i husets anneks.
Området er ret roligt, da der kun er en række sommerhuse på denne del af vejen. Der er gode parkeringsforhold lige overfor huset.
Priser og ledige perioder »