Dette dejlige og velholdte sommerhus er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser - i et mindre ferieområde ved Vesterlund tæt på Give. Sommerhuset ligger helt ugenert på den dejlige grund, og her er virkelig fred og ro. Sommerhuset har et skønt terrasseareal, som også er delvist overdækket og, hvor man kan sidde og nyde stilheden i fulde drag. Her er altid mulighed for at finde en dejlig lækrog.
Indvendigt fremstår sommerhuset lyst og moderne med en rigtig god planløsning, så boligen er oplagt til f.eks. en familie med 2-3 børn. Husets hjerte er den store åbne stue med køkken-alrum, som er et dejligt sted at samle familien til feriehygge, hvis vejret skulle svigte.
Indenfor 30-60 min. i bil nås rigtig mange af områdets populære attraktioner såsom Givskud Zoo og Legoland. Nærheden til Vejle er også værd at nævne, da Vejle er en meget spændende og livlig by, som bestemt er et besøg værd. Herudover kan nævnes mindre seværdigheder som Gudenåens og Skjern Ås udspring 6 km derfra, Skjern Å kanofart 4 km væk, Rørbæk sø med put and take fiskeri 4 km væk og hærvejen 5 km derfra.
Priser og ledige perioder »