Sommerhus med spabad, delvist renoveret i 2022, beliggende kun ca. 350 meter fra Kærgården ved Limfjorden med børnevenlig strand. Sommerhusets have giver rig mulighed for at nyde ferien i fred og ro samt mulighed for boldspil og leg. Derudover er der flere forskellige hyggekroge, som er oplagt til at læse en god bog, mens ungerne leger i haven. Sommerhuset er praktisk indrettet med kombineret stue/køkken/alrum. Stuen har komfortabelt møblement, gratis internet samt fladskærms-tv med Chromecast, hvor I har mulighed for at streame egne tv-tjenester. Der er brændeovn til en kølig sommeraften eller en efterårsaften med regn og rusk. Huset er desuden energivenligt med varmepumpe og derved mulighed for lavere forbrug. Køkken med bl.a. keramisk komfur, emhætte, mikrobølgeovn, kaffemaskine, køle/frys med min. 40 liters frysekapacitet samt opvaskemaskine. Badeværelse med bruseniche, bademiljø og toilet. Her findes også husets spabad til to personer samt vaskemaskine og tørretumbler. Huset har tre soveværelser, heraf et værelse med dobbeltseng 140 x 200 samt to værelser med hver sin dobbeltseng 140 x 200 og en køje. Der er weekendseng samt højstol til de mindste. Huset har åben terrasse med havemøbler samt gasgrill, hvor I kan nyde aftensmaden, mens solen går ned over området. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Priser og ledige perioder »